Oprettelse af forbindelse til HT-A9
HT-A9 understøtter ikke "Sony | BRAVIA Connect"-appen. Vis indstillingsskærmen for HT-A9 på TV-skærmen for at bruge proceduren til oprettelse af forbindelse.
Din HT-A9 opretter muligvis ikke forbindelse til subwooferen, før softwaren til HT-A9 er opdateret.
-
Tænd for HT-A9 og TV'et, og skift TV-indgangen til HT-A9.
Det tager et stykke tid for HT-A9 at starte op. Betjeningen kan foretages, når [HELLO] eller [PLEASE WAIT] forsvinder fra displaypanelet.
-
Opdater softwaren til HT-A9 til den nyeste version.
Proceduren til opdatering af softwaren afhænger af, om den indledende opsætning af HT-A9 er fuldført.
Bemærk!
- Hjælpevejledningen til HT-A9 foreslår muligvis at opdatere softwaren med de valgfrie højttalere forbundet til HT-A9, men opdater HT-A9 uden at forbinde subwooferen.
Hvis den indledende opsætning af HT-A9 allerede er fuldført (hvis du allerede bruger den)
- Tryk på HOME på den fjernbetjening, der fulgte med HT-A9, og vælg [Setup] - [Advanced Settings] - [Software Update] - [Network Update] i menuen Hjem, som vises på TV-skærmen.
- Følg instruktionerne på TV-skærmen for at opdatere softwaren.
Hvis den indledende opsætning af HT-A9 ikke er fuldført (f.eks. umiddelbart efter køb af HT-A9)
- Tryk på HOME på den fjernbetjening, der fulgte med HT-A9, og følg vejledningen, der vises på TV-skærmen for at starte den indledende opsætning.
- Hvis skærmen [Easy Network Setup] vises, skal du forbinde HT-A9 til internettet.
- Når skærmen til bekræftelse af udførelse af softwareopdateringen vises, skal du vælge [Yes] for at foretage softwareopdateringen.
- Følg vejledningen på skærmen til den indledende opsætning for at fuldføre alle indstillinger.
Tip!
-
HT-A9-softwaren kan også opdateres til den nyeste version ved at downloade den nyeste software fra Sonys supportside til en USB-hukommelsesenhed.
Se hjælpevejledningen til HT-A9 for at få flere oplysninger.
-
Slut netledningen til strømstikket på subwooferen, og slut den derefter til stikkontakten.
Når netledningen tilsluttes, kan subwooferen uden problemer lægges ned. Håndter subwooferen forsigtigt, når den lægges ned.
Få flere oplysninger om installation ved at se "Relateret emne" nederst på denne side.BRAVIA Theatre Sub 9
BRAVIA Theatre Sub 8
Netledning (medfølger)
-
Kontrollér, at strømindikatoren på subwooferen lyser hvidt.
Når strømindikatoren lyser hvidt, er der oprettet forbindelse mellem subwooferen og HT-A9.
Bemærk!
- Hjælpevejledningen til hovedlydenheden (f.eks. HT-A9) angiver muligvis, at strømindikatoren lyser grønt, men strømindikatoren på subwooferen er hvid.
BRAVIA Theatre Sub 9
BRAVIA Theatre Sub 8
Strømindikator
Hvis subwooferen ikke automatisk opretter forbindelse til HT-A9, eller hvis en anden subwoofer, der allerede er forbundet til HT-A9, udskiftes med denne subwoofer
Der skal oprettes forbindelse manuelt til HT-A9.
Få flere oplysninger om manuel oprettelse af forbindelse i "Hvis højttalerne ikke tilsluttes korrekt" i Hjælpevejledningen til HT-A9. Du kan forbinde subwooferen til HT-A9 ved at følge samme fremgangsmåde.
Bemærk!
- Hvis den valgfri baghøjttaler allerede er forbundet, skal den også forbindes manuelt igen.
-
Tryk på HOME på den fjernbetjening, der fulgte med HT-A9, og foretag lydfeltsoptimering ved at vælge [Setup] - [Advanced Settings] - [Speaker Settings] - [Sound Field Optimization] i menuen Hjem.